Dannevirke - En lærerig dag

Dannevirke

Dannevirke er interessant fordi at det blev bygget på i forskellige perioder med forskellige teknologier under forskellige konger. I 600-tallet blev byggeriet først initieret. Man byggede en 4km lang jordvold som var 7m høj, det var det største af forsvarsværkerne, men det var også det mest primitive. I 737 begyndte man at opgradere voldenes defensive kapabilitet ved at forstærke den med egetræspalisadevægge. Det groft tilhuggede tømmer ydede en smule mere forsvar til voldene. Man anlagde voldene således at de beskyttede mod Frankerriget og hertugdømmet Holsten. Man vedligeholdt også sø herredømmet. Voldene ligger med marsk i hver side hvilket man troede ville være for svært for infanteri at krydse, så man gjorde ikke så meget ud af det. Så i 1864 om vinteren da preusserne kom, var marsken frosset og soldaterne kunne foretage en såkaldt knibtangsmanøvre, og ligge danerne i baghold. 

Derfor var der nogen i København der mente at man skulle evakuere skanserne i Dannevirke, da et tysk angreb var foregående. Men de blev afskediget med unåde. Generalen ”Daneska” (må tjekke når der kommer internet) beordrede så at man skulle trække tilbage til dybbølfæstningerne om natten. For ellers ville de tabe storslået. I 1944 indtog Hitlers soldater skanserne fordi de var bange for at de allierede gik i land og ville rykke tanks mod nord. Så Dannevirke yder stadig en smule beskyttelse. Lige nu er der en militær lufthavn nær Dannevirke.

Efter 2. Verdenskrig restaurerede man Dannevirke med tyske krigsfanger i engelsk fangenskab. Under restaureringsarbejdet fandt man blandt andet granater fra 1864. I 1864 brugte man nogen granater som havde lunter, og disse lunter antændte noget sort krudt inden i granaten. Granaterne var støbt i noget der ligner jern. Så når granaterne sprængte fløj der jernfragmenter ud over det hele. Det var meget drabeligt dengang. Der var heller ikke meget man kunne gøre for de personer hvis arm blev revet af da lægekundskaberne dengang ikke var så skarpe. Nær Dannevirke var der mange byer som sluttede enten på by eller på torp. Byerne der endte på by havde ofte et mandenavn før det, og siden by er afledt af at bygge, kan det være at man referere til at det er den mand der har bygget det første hus i byen.

Torp hentyder til at byen er en indflytter by. Det er ændret til ”–strup”, ”–drup” og ”-rup”. Husene dengang indeholdt oftest kun en ovn og nogle senge, i nogle af husene var der sågar også en væv til at lave tøj. lavet